Skippere.dk
Danske Skippere, Styrmænd og Skibe

Eksaminationsprotokoller

over Skippere Styrmænd 1707-1839
Ved en resolution blev det pålagt skipperlavet at uddanne og eksaminere skipper og styrmænd. Der blev oprettet en skole til formålet. navigationsskolen havde til huse i skipperlavets hus i København, hvor også navigationsdirektøren og oldermanden boede. Det var en pligt for lavets skriver at føre protokol over eksaminerede elever. Enhver der ville "fare" med skib fra eller til København havde pligt til at lade sig eksaminere, dog havde skippere som var medlem af lavet i 1707 ingen pligt til at underkaste sig eksamination. Først i 1839 blev det vedtaget at skolen ikke længere skulle være underlagt skipperlavet. Den sidste elev der udgik fra navigationsskolen, mens skipperlavet drev den, var den 21. september 1839, og den 1. oktober overgik den så til kongen (staten), dog med en klausul om, at der skulle tilståes lavet 11 fripladser, til elever af afdøde skippere. Det blev oldermandens opgave at udpege kandidaterne til pladserne.

Protokollerne som er bevaret fra skipperlavet, har nr. 2, 3 og 4. nr. 1 er gået tabt. Protokollerne indeholder de eksaminerede skipperes og styrmænds navne, alder, dato for beståelse af eksamen, fødested, samt eksamensresultat. Ud for eksamensresultat henvises der dog i de fleste tilfælde til den første eksaminent, i protokol nr. 2, og her står opremset de krav som blev stillet i 1707 og med resultatet "bequem". nogle har fået prædikatet "nogenlunde" mens andre er blevet dumpet og derfor ses senere i protokollerne igen.

Ifølge Københavns skipperlavs lavsartikler af 1685, der havde opnået kongelig stadfæstelse den 16. maj 1685 og ifølge stykke 4 lyder sådan: På det af de trafikerende desbedre kan være forsikrede, at de deres middel bekvemme (egnede) folk betror, da må for styrmand både på øster, vester og Nordsøen og på alle lange rejser på hinsides bugten (den biscayiske) ingen i lavet herefter antages uden dem, som er af navigationsdirektøren eksamineret og med hans attestation kan bevisliggøre for oldermanden og de fire ældste skippere eller styrmænd, at de til den rejse, de påtager sig, er bekvemme (egnede) Først i 1707 blev det  endelig vedtaget.

Navigationsdirektøren skulle i 1707 undervise og oplære 6 skipper eller styrmandsbørn gratis, men havde ret til at tage 2 rigsdalere for skippere og 1 rigsdaler for styrmænd han eksaminerede. Eksamen blev i 1707 afholdt hver tirsdag og torsdag.
Kravene til elevernes evne som skulle beståes ved eksaminationen var fra starten i 1707: Forstå tidsregning, højdemåling med solen og stjernerne, compassenes misvisning med een og tvende pejlinger udi horisonten, samt azimuth pejling at beregne og forbedre. Desligt det platte og voksende korts regning og pasning, at holde en korrekt journal., og stille sin kurs, hvorhen han sig agter. Fra 1807 blev det dog ændret til: Det platte og voksende korts regning og pejlinger; at holde journal, regne bestik ved marine-kalender, afsætte og stille kurs og forbedre den for strøm, afdrift og misvisning. at finde compassets misvisning ved een eller tvende pejlinger i horisonten, eller ved azimuth-pejling; at finde bredden både såvel ved meridianhøjder af solen eller stjernerne som ved to højder af solen uden for meridianen ved tiden mellem observationerne; samt at finde tiden af høj og lavvande, og befundne at fortjene karakteren: beqvem. I 1837 var kravene blandt andet "at eleverne havde kort begreb om regning med decimalbrøker, talforhold og brugen af logaritmer. det allerførste begreb om geometri, samt begreb om de trigometriske linier og deres anvendelse til retvinklede trianglers beregning. kundskab om kompassets og> loggens indretning og brug, og kendskab til jordens figurr, dens bevægelser, samt de baner og planeter man kender og som tjener til at bestemmested og beliggenhed. Begreb om den måde himelegemernes almindelige eller daglige bevægelser, at finde de enkelte stjerner der til enhver tid, kommer på meridianen på deres højeste eller laveste. Kendskab til navigationen ved hjælp af solhøjden. Endvidere at holde journal, regne bestik med de dertil indrettede tabeller og kende rodkvadranten, afsætte kurs i kortet og forbedre den for strøm, afdrift og misvisning. kende skibets afstand fra land ved hjælp af 1 eller 2 pejlinger. m. m.