over Skippere Styrmænd 1707-1839
Ved en
resolution blev det pålagt skipperlavet
at uddanne og eksaminere skipper og
styrmænd. Der blev oprettet en skole til
formålet. navigationsskolen havde til
huse i skipperlavets hus i København,
hvor også navigationsdirektøren og
oldermanden boede. Det var en pligt for
lavets skriver at føre protokol over
eksaminerede elever. Enhver der ville
"fare" med skib fra eller til København
havde pligt til at lade sig eksaminere,
dog havde skippere som var medlem af
lavet i 1707 ingen pligt til at
underkaste sig eksamination. Først i
1839 blev det vedtaget at skolen ikke
længere skulle være underlagt
skipperlavet. Den sidste elev der udgik
fra navigationsskolen, mens skipperlavet
drev den, var den 21. september 1839, og
den 1. oktober overgik den så til kongen
(staten), dog med en klausul om, at der
skulle tilståes lavet 11 fripladser, til
elever af afdøde skippere. Det blev
oldermandens opgave at udpege
kandidaterne til pladserne.
Protokollerne som er bevaret fra
skipperlavet, har nr. 2, 3 og 4. nr. 1
er gået tabt. Protokollerne indeholder
de eksaminerede skipperes og styrmænds
navne, alder, dato for beståelse af
eksamen, fødested, samt
eksamensresultat. Ud for
eksamensresultat henvises der dog i de
fleste tilfælde til den første
eksaminent, i protokol nr. 2, og her
står opremset de krav som blev stillet i
1707 og med resultatet "bequem". nogle
har fået prædikatet "nogenlunde" mens
andre er blevet dumpet og derfor ses
senere i protokollerne igen.
Ifølge
Københavns skipperlavs lavsartikler af
1685, der havde opnået kongelig
stadfæstelse den 16. maj 1685 og ifølge
stykke 4 lyder sådan:På det af de trafikerende
desbedre kan være forsikrede, at de
deres middel bekvemme (egnede) folk
betror, da må for styrmand både på
øster, vester og Nordsøen og på alle
lange rejser på hinsides bugten (den
biscayiske) ingen i lavet herefter
antages uden dem, som er af
navigationsdirektøren eksamineret og med
hans attestation kan bevisliggøre for
oldermanden og de fire ældste skippere
eller styrmænd, at de til den rejse, de
påtager sig, er bekvemme (egnede)
Først i 1707 blev det endelig vedtaget.
Navigationsdirektøren skulle i 1707
undervise og oplære 6 skipper eller
styrmandsbørn gratis, men havde ret til
at tage 2 rigsdalere for skippere og 1
rigsdaler for styrmænd han eksaminerede.
Eksamen blev i 1707 afholdt hver tirsdag
og torsdag.
Kravene til elevernes evne som skulle
beståes ved eksaminationen var fra
starten i 1707:
Forstå tidsregning, højdemåling med
solen og stjernerne, compassenes
misvisning med een og tvende pejlinger
udi horisonten, samt azimuth pejling at
beregne og forbedre. Desligt det platte
og voksende korts regning og pasning, at
holde en korrekt journal., og stille sin
kurs, hvorhen han sig agter. Fra 1807
blev det dog ændret til: Det platte
og voksende korts regning og pejlinger;
at holde journal, regne bestik ved
marine-kalender, afsætte og stille kurs
og forbedre den for strøm, afdrift og
misvisning. at finde compassets
misvisning ved een eller tvende
pejlinger i horisonten, eller ved
azimuth-pejling; at finde bredden både
såvel ved meridianhøjder af solen eller
stjernerne som ved to højder af solen
uden for meridianen ved tiden mellem
observationerne; samt at finde tiden af
høj og lavvande, og befundne at fortjene
karakteren: beqvem. I 1837 var
kravene blandt andet "at eleverne
havde kort begreb om regning med
decimalbrøker, talforhold og brugen af
logaritmer. det allerførste begreb om
geometri, samt begreb om de
trigometriske linier og deres anvendelse
til retvinklede trianglers beregning.
kundskab om kompassets og>
loggens indretning og brug, og
kendskab til jordens figurr, dens
bevægelser, samt de baner og planeter
man kender og som tjener til at
bestemmested og beliggenhed. Begreb om
den måde himelegemernes almindelige
eller daglige bevægelser, at finde de
enkelte stjerner der til enhver tid,
kommer på meridianen på deres højeste
eller laveste. Kendskab til navigationen
ved hjælp af solhøjden. Endvidere at
holde journal, regne bestik med de
dertil indrettede tabeller og kende
rodkvadranten, afsætte kurs i kortet og
forbedre den for strøm, afdrift og
misvisning. kende skibets afstand fra
land ved hjælp af 1 eller 2 pejlinger.
m. m.